Industriens Arbejdsskadeforsikring

En hurtig og aktiv indsats ved arbejdsulykker er afgørende – en del af den nye arbejdsskadeforsikring

Fakta om dækningen

  • Særlig hjælp ved ca. hver fjerde arbejdsulykke.
  • Tager hånd om medarbejderen med det samme.
  • Hurtig afdækning af, hvad der skal til for at fastholde medarbejderen i jobbet.
  • Hurtig hospitalsbehandling i mange tilfælde.
  • Hjælp, rådgivning og udredning mellem de forskellige myndigheder.

En arbejdsulykke går ud over mere end medarbejderens ve og vel. Hurtigt bliver ulykken jo et problem for jer som virksomhed, fordi I må undvære et par hænder. Og det kan indimellem tage tid. Det ved enhver, der har været gennem møllen, med udredninger hos Arbejdsskadestyrelsen og andre sociale myndigheder, der skal træffe en afgørelse osv.

Samtidig oplever mange virksomheder det som et moralsk problem, for hvilken virksomhed kan garantere, at alle sikkerhedsforanstaltninger er 100 procent i orden hver gang?


Minimerer langtidssygemeldinger

Derfor har vi sat os for at løse en del af disse problemer med en helt ny dækning, direkte møntet på at minimere antallet af kostbare langtidssygemeldinger hos jer. Det er sund fornuft for både jer og os – og en ekstra sikkerhed, som I kan tilbyde jeres medarbejdere. Dækningen er helt enestående og den første af sin art. I vil derfor også kunne bruge den som den del af markedsføringen af virksomheden som arbejdsplads.


En guide gennem junglen

I en situation, hvor medarbejderen er fysisk og måske også psykisk påvirket af en arbejdsulykke, skal han eller hun samtidig holde hovedet koldt for at finde vej gennem det, der af mange opleves som en jungle af regler, informationer fra forskellige myndigheder, deadlines osv. Det kan de færreste desværre overskue.

Nu giver vores arbejdsskadeforsikring mulighed for at få en guide gennem junglen. Hvad har man ret til, hvad kræves der – og hvem skal man egentlig kontakte hvornår for at komme videre i sagen? Og ikke mindst sikrer vi en løbende telefonisk dialog, der også kan virke som en moralsk opbakning i en svær tid. Vi fokuserer på hurtigt at afdække, hvad der skal til for at medarbejderen kan vende tilbage og fastholde sit job. Målet er at bringe medarbejderen hurtigere tilbage – og at  fjerne det, der kan opleves som et moralsk pres på virksomhedens skuldre for at handle i en svær og måske lidt tabubelagt situation.


Hjælper ved hver 4. ulykke

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke alene er i jeres, men også I vores interesse at undgå de kostbare langtidssygemeldinger. Derfor er det ikke nogen ulempe for jer, at vi har valgt at lade det være op til vores eksperter at bedømme, hvilke medarbejdere vi sætter ind overfor.
Vi ved nemlig om nogen, hvornår det kan svare sig, og vi har et klart incitament til at gøre noget ved det. Et forsigtigt skøn lyder, at vi træder til ved hver fjerde arbejdsulykke – i praksis er det nok flere.


Ekstra: Operationsdækning

Som noget nyt kommer den nye arbejdsskadeforsikring også jeres medarbejdere til hjælp, hvis der er brug for en operation. Som foreløbig det eneste selskab dækker vi forundersøgelser og operationer på et privathospital for en medarbejder, der har været ude for en arbejdsulykke. Vel at mærke, hvis vi vurderer, at det betyder, at I får jeres medarbejder hurtigt tilbage. Princippet er altså det samme: Der skal være ræson i det for både jer og os, og derfor er det også her op til vores eksperter at foretage den konkrete vurdering af, hvem der skal have det tilbudt.  

Tilbage til nyheder

Industriens
Arbejdsskade-
forsikring

Borupvang 4
DK-2750 Ballerup

Telefon 44 74 43 80
Telefax 44 68 19 15
E-mail:
ei-iaf@topdanmark.dk